Gældende for alle elever hos Præstø Køreskole
Betaling og afregning
- Betaling sker via bankoverførsel. Du modtager en faktura pr. mail – tjek evt. din spammappe.
- Alle priser er angivet i DKK inkl. moms.
- Ekstra lektioner aftales direkte med din kørelærer og afregnes individuelt.
- Du modtager altid en kvittering for dine betalinger.
Fortrydelsesret & refusion
- Du har 30 dages fortrydelsesret efter holdstart (første teorigang).
- Fortrydelse skal ske skriftligt pr. mail til Kontakt@praestotrafikskole.dk.
- Har du påbegyndt forløbet, modregnes afholdt undervisning i refusionen iht. listepris, minus pakkerabatten.
-
Fortrydelse af førstehjælpskursus skal meddeles senest 5 hverdage før kursusstart.
Manøvrebane / køreteknisk anlæg – glatbane
- Når der er indgået aftale om tid på manøvrebane, hæfter eleven for den bookede tid, uanset om eleven møder op eller ej.
- Aftalen kan indgås mundtligt, via sms eller via e-mail.
- Ved udeblivelse eller for sen afmelding refunderes beløbet ikke, da tiden er bindende reserveret hos samarbejdspartneren.
Sygdom og afbrydelse
- Ved sygdom, der forhindrer fortsættelse af forløbet, skal dette straks meddeles pr. mail.
- Præstø Køreskole tilbyder herefter – hvis muligt – en omlægning af forløbet inden for lovens rammer.
- Sygdom fritager ikke for betaling, hvis ikke meddelt rettidigt.
Afbud og ændringer – det skal du vide
For at vi kan planlægge effektivt og undgå unødige gebyrer til dig som elev, har vi faste regler for afbud og ændringer.
Afbud til kørelektioner
- Afbud skal ske senest 24 timer før lektionen starter.
- Ved for sent afbud eller udeblivelse faktureres lektionen til fuld pris
Aflysning af teori- og praktiske prøver
- Aflysning skal ske senest 5 hverdage før kl. 12.00 (jf. Færdselsstyrelsen).
- Derfor skal du give køreskolen besked senest 6 hverdage før på mobil til 61 10 62 35 #2.
- Du får en bekræftelse, når prøven er aflyst.
- Ved for sen aflysning opkræver Færdselsstyrelsen nyt prøvegebyr.
Økonomiske konsekvenser
-
Ved for sent afbud til prøve eller lektion: fuld betaling.
- Ved udeblivelse fra manøvrebane/glatbane: der opkræves et gebyr ved genbooking på 2.500 kr.
Har du spørgsmål? Kontakt os hurtigst muligt – så hjælper vi dig med at undgå gebyrer og fejl i planlægningen.
Booking af praktisk prøve
-
For at kunne benytte køreskolens kørelærer og skolevogn ved den praktiske prøve skal prøvetidspunktet være aftalt og godkendt af Præstø Køreskole på forhånd.
- Bestilles en praktisk prøve uden Præstø Køreskoles forudgående godkendelse, er Præstø Køreskole ikke forpligtet til at stille kørelærer, skolevogn, opvarmningstime eller øvrig undervisning til rådighed på den bookede prøvedato.
- Præstø Køreskole kan ikke holdes ansvarlig for udgifter, ombookinger, aflysninger, forsinkelser eller øvrige konsekvenser, der måtte opstå som følge af en praktisk prøve, som er bestilt uden køreskolens forudgående godkendelse.
Dokumentansvar (lektionsplan, P23 mv.)
- Du har som elev selv ansvar for, at dine dokumenter er:
- Udfyldt korrekt
- Underskrevet
- Medbragt til alle prøver og undervisningsgange
- Mangelfulde dokumenter kan medføre afvisning til:
- Manøvrebane
- Glatbane
- Kørelektioner
- Teoriprøve / praktisk prøve
OBS: Der ydes ingen kompensation, hvis en prøve eller undervisning må aflyses pga. manglende dokumenter.
- Dokumenter må ikke sendes digitalt, printes hjemme eller sendes med post – alle dokumenter skal være godkendt af kørelæreren.
Ansvar & økonomisk hæftelse
- Eleven hæfter altid økonomisk for sit forløb.
- Ved gæld, der overgår til inkasso, ophører forløbet, og al kontakt skal ske via inkassopartner.
- Der ydes ingen refusion for evt. ikke afholdt undervisning, hvis sagen er sendt til inkasso.
Forældreansvar & samtykke
- Når forældremyndigheden afgiver samtykke i køreprøvebooking, accepteres samtidig det økonomiske ansvar for forløbet.
- Det forventes, at handelsbetingelserne er læst, forstået og accepteret inden start.
Henvisninger